Kernekraft er en af de mest kontroversielle energikilder. Fortalere hævder, at det er en ren og økonomisk overkommelig løsning, der kan producere store mængder elektricitet med relativt få negative miljømæssige konsekvenser. Imidlertid peger kritikerne på de potentielt katastrofale konsekvenser af atomulykker og de risici, som radioaktivt affald udgør. På trods af disse bekymringer er kernekraft fortsat en værdifuld energikilde med et betydeligt potentiale for fortsat udvikling.

Kernekraften er baseret på atomreaktorer, som anvender kontrollerede spaltningsreaktioner til at generere varme. Denne varme bruges derefter til at drive turbiner, som igen genererer elektricitet. Atomreaktorer har flere fordele i forhold til andre typer kraftværker, herunder deres næsten ubegrænsede forsyning af brændstof; i modsætning til fossile brændstoffer er der ingen risiko for at løbe tør eller være afhængig af dyr import i nødsituationer. Desuden producerer kernereaktorer minimale CO2-emissioner, hvilket gør dem til et kulstoffattigt alternativ til traditionelle energikilder som kul og naturgas.

På trods af disse fordele er der mange risici forbundet med kernekraftproduktion, som skal overvejes nøje, før der bygges nye reaktorer. Hvis der f.eks. skulle ske en nedsmeltning på et af disse anlæg, kan den deraf følgende frigivelse af stråling forårsage katastrofale skader på de omkringliggende samfund og økosystemer med vidtrækkende sundhedsmæssige virkninger for fremtidige generationer. På samme måde kan atomaffaldet forblive farligt i tusindvis af år efter, at det er fjernet fra reaktoren – det udgør ikke kun en risiko under transporten, men også når det opbevares i langtidsopbevaringsanlæg efter bortskaffelsen. Selv om det måske ikke er den ideelle løsning, er kernekraft fortsat en vigtig del af vores nations energiportefølje, da den kan producere store mængder i stor skala uden væsentlige miljøpåvirkninger.