Nyd efteråret ude i den smukke natur
Sommeren slipper lige så stille og roligt sit tag, og efteråret er over os, og dermed er der også et skifte i vejret og naturen, som er værd at komme ud at opleve. Efterårets gule, røde og orange farver i naturen er en fest for sanserne, og den lidt kølige friske luft er dejlig at mærke på kroppen. Selvom det er den mørke kolde tid vi nu går i møde, så er der ingen grund til at være mindre aktiv – det gælder om at fortsætte med at komme ud og få bevæget kroppen og gøre sindet lettere. Naturen er den perfekte ramme omkring motion, og her i Danmark er vi så begunstiget af, at have naturen tæt på os, også selvom man måske er bosat i en af de større byer. Der er altid nogle grønne områder eller hav at tappe ind i, og det gælder bare om at gøre det til en daglig vane og rutine at få pulsen op. Det er godt for helbreddet og humøret.