Inden længe er sommerferien gået i gang for rigtig mange mennesker. Ikke bare i Danmark men over hele Verden. Som tingene er nu, når vi tænker på Corona-krisen, ja så er det højst usandsynligt, at der vil være nogen som helst danskere, som kommer til at kunne rejse udenlands på sommerferie. Jeg selv skulle eksempelvis have været til Rom her i juni, men flyselskabet som vi skulle have rejst med, valgte selv at aflyse rejsen, og det er jeg rigtig glad for. Dels fordi at det slet ikke, som jeg ser det, er sikkert at tage til Italien endnu, og så fordi, jeg tror, det havde været svært rigtigt at nyde turen. Formentlig skulle vi alle gå rundt med masker på hele tiden, vi ville have mere fokus på smittefare, end vi ville kunne slappe af og nyde den smukke europæiske storby med sine mange flotte bygninger og imponerende historie. Så er det, som jeg ser det, langt bedre at vente og i stedet holde ‘staycation’ i Danmark.